Torsdag den 1. marts var en rigtig god dag! En dag, hvor man lige fra morgenstunden kunne mærke, hvordan retfærdigheden i samfundet med ét var blevet øget. Huset på Jagtvej 69 har i mange år levet et sært dobbeltliv: På den ene side har huset været et fremragende kulturhus og spillested for især punk, på den anden side har huset de facto været besat af en gruppe destruktive aktivister. En gruppe aktivister, der hævder en postuleret ret til at stå udenfor det samfund de selv lever i, samtidig med at de ingen skrupler har over at kræve at få et hus stillet gratis til rådighed betalt af skatteborgerne i selvsamme samfund.
Selvmodsigende? Fuldstændig. Grotesk? Det tør siges. Ingen kvaler, staten betaler - sådan er det jo i velfærdsstaten, ikke? Forkert. Uanset om man har minimalstat, velfærdsstat eller en model herimellem er det et grundprincip at man yder i nogenlunde samme grad som man nyder. Om man så går ind for kun at yde lidt i skat og nyde tilsvarende lidt fra staten, eller for at yde meget i skat og nyde tilsvarende mere fra staten, er et politisk spørgsmål. Aktivisterne i Ungdomshuset har aldrig ydet bare i nærheden af hvad der svarer til det hus, de nu i mange år har haft råderet eller brugsret - ikke ejendomsret - til.
Torsdag fik vi, på trods af bølleoptøjer og hærværk, en positiv og opmuntrende bekræftelse: De fleste besættelser ender med en befrielse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar