Irak - flere tropper forudsætning for hurtigst mulig tilbagetrækning

Søndagens udgave af Berlingske bød på en vanligt velargumenteret kommentar af udlandsredaktør Tom Jensen, i dette tilfælde handlede kommentaren om præsident Bush's ny Irak-strategi. Jensens grundlæggende synspunkt er, at USA-kritikere bør gå efter bolden i stedet for manden. Således bør de evige USA-kritikere/Bush-hadere analysere den fremlagte Irak-strategi, før de giver sig til at kritisere denne, i stedet for med det samme talen er overstået at kritisere præsidentens håndtering af sit embede, fordi de een gang for alle er blevet enige med sig selv om at de ikke bryder sig om ham. Udlandsredaktøren skriver:
"Kritikken af Bush bygger på noget helt andet. Den bygger på en indgroet animositet mod præsidenten, hans administration og politik og alt, hvad han har stået for i de sidste seks år. Fint nok med det - for der er såmænd også en del, man kan nære modvilje overfor i så henseende. Men det generer mig, at hadet mod Bush også i dette tilfælde overtrumfer enhver kølig analyse af, om han foretager sig det rigtige eller det forkerte."

Tom Jensen karakteriserer den nye Irak-strategi som en 'midlertidig nødplan'. Hertil kan man føje, at planen rimeligvis er det mindst ringe alternativ blandt flere mulige, lidet opløftende strategier, og at planen er nødvendig på kort sigt for at kunne gøre sig forhåbning om at løse konflikten på lang sigt. Baker-Hamiltonrapportens anbefalinger kan meget vel vise sig nyttige på længere sigt, men i første omgang er det nødvendigt at få næsten-borgerkrigen under kontrol.

Der er uden tvivl blevet begået alvorlige fejl i forløbet omkring Irak, en af de afgørende var (bagklogskab er irriterende, men ofte nødvendigt) at USA ikke satte langt mere massivt ind med tropper i første omgang. Der var ikke amerikanske styrker nok til at udfylde magttomrummet efter Saddam Hussein og lukke kampen om magten ned inden den kom igang. Dette er en væsentlig årsag til, at denne kamp stadig raser mellem forskellige grupper i Baghdads gader og andre steder i landet. Så meget desto vigtigere er det at få standset den sekteriske vold fra at udvikle sig til egentlig borgerkrig, og til dette formål er flere tropper uundgåeligt. Hvilke typer soldater, der er brug for, hvor de skal sættes ind og hvordan, er en anden, men ikke mindre væsentlig diskussion.

Det er, som Tom Jensen skriver, blandt de letteste job i verden at kritisere USAs præsident. Det amerikanske præsidentembede bliver af mange betegnet som verdens mest magtfulde, og, kunne man tilføje, dermed også verdens vanskeligste. Den nye Irak-strategi bør gives en chance for at virke, før automatpiloten med anti-amerikansk hovedrysten og himmelvendte øjne slås til. Jeg vil lade Berlingskes udlandsredaktør runde af som han gør det i sin kommentar:
"Lad os derfor se, om præsident Bush denne gang - modsat tidligere - har held med sit forehavende i Irak. Glipper også denne plan, kan vi alle, fjolser eller ej, køre kritikken, fordømmelsen og beklagelsen af hus baseret på fakta, ikke på fordomme."