Midt i denne uge frikendte statsadvokaten for særlige internationale straffesager de danske imamer, der tog til Mellemøsten og fremviste Jyllands-Postens Muhammed-tegninger samt en bunke andre tegninger for en række ledende muslimer. Statsadvokaten udtaler: "Vi kan ikke påvise, at der er begået noget strafbart under de to rejser", på trods af at disse rejser var kraftigt medvirkende til at eskalere krisen internationalt. I samme artikel i Politiken optræder imam Ahmed Akkari - manden, der blev kendt for 'i spøg' at udtale om Naser Khader (R):
"Hvis han bliver minister for udlændinge eller integration, skulle man så ikke sende to fyre ud for at sprænge ham og hans ministerium i luften(...)"
Akkari taler i artiklen om en evaluering af, "hvad der skete, og hvem der bærer en del af skylden", og erklærer: "Vi mener, at Jyllands-Posten bærer en del af skylden." Man kan håbe på, at dette er udtryk for et erkendelsesmæssigt fremskridt hos Akkari, idet folk som Akkari i bund og grund mener at Jyllands-Posten bærer hele skylden for krisen.
En juridisk frifindelse af Ahmed Akkari og Abu Laban siger intet om disse og andre imamers reelle medansvar for Muhammed-krisens udvikling. Statsadvokatens undersøgelse af den retlige side af sagen var givet nødvendig, men som sådan uinteressant. Det interessante i denne sammenhæng er, i hvilket omfang imamerne pustede til ilden ved at fremvise både JP's tegninger samt tegninger, der var langt grovere og intet havde med JP at gøre. Og ikke mindst er det afgørende, med hvilke intentioner imamerne rejste til Mellemøsten: Var det for at øge forståelsen af baggrunden for tegningerne og for at undgå fejlfortolkninger? Eller var det for at hælde benzin på bålet og udnytte en i forvejen spændt inter-religiøs situation til at fremme en politisk, radikalt islamistisk dagsorden? Denne scient.pol. er ikke i tvivl, men døm selv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar